Ofte stillede spørgsmål
Om EAN-numre og EAN-fakturaer
Hvad er et EAN-nummer?
I forbindelse med fakturering er et EAN-nummer et 13-cifret nummer, der fungerer som elektronisk adresse for en modtager af e-fakturaer – typisk en offentlig institution eller en afdeling i en virksomhed. Det korrekte navn i dag er GLN-nummer. Læs mere.
Er EAN og GLN det samme?
I fakturasammenhæng: ja. Det nummer, mange kalder et EAN-nummer, er et GLN (Global Location Number). EAN vs. GLN.
Hvordan sender jeg en faktura til et EAN-nummer?
Brug et faktura- eller bogføringsprogram, der kan sende e-fakturaer via Nemhandel – eller NemHandel Fakturablanket på Virk.dk, hvis du kun sender til offentlige myndigheder. Angiv modtagerens EAN-nummer, og send fakturaen elektronisk. Se guiden.
Kan jeg sende en PDF i stedet?
Ikke til en offentlig myndighed. Fakturaer til det offentlige skal sendes elektronisk, og myndigheden kan vente med at betale en faktura, der ikke opfylder kravene. Til private kunder er PDF stadig tilladt. E-faktura vs. PDF.
Hvor finder jeg kundens EAN-nummer?
Spørg kunden – den, der har bestilt opgaven, kan oplyse det rigtige nummer. Du kan også slå op i Nemhandelsregisteret. Sådan finder du nummeret.
Kan jeg sende en EAN-faktura gratis?
Ja. Til offentlige myndigheder kan du bruge NemHandel Fakturablanket på Virk.dk (kræver MitID). Nogle faktureringsprogrammer har også gratis planer med e-fakturering. Se mulighederne.
Skal alle virksomheder have et EAN-nummer?
Nej. For at modtage e-fakturaer er CVR-nummeret normalt nok – det er hovedreglen, når en virksomhed tilmeldes Nemhandel via sit bogføringssystem. Et GLN er især relevant, hvis fakturaer skal til bestemte afdelinger.
Kan jeg bruge CVR-nummer i stedet?
Ja, hvis modtageren er tilmeldt Nemhandel med sit CVR-nummer. Offentlige kunder modtager dog typisk på et EAN-nummer pr. afdeling, så brug det nummer, kunden oplyser. EAN vs. CVR.
Om at sende EAN-fakturaer
Hvad koster det at sende en EAN-faktura?
NemHandel Fakturablanket på Virk.dk koster ikke noget at bruge (kun til offentlige modtagere). I faktureringsprogrammer afhænger det af abonnementet – nogle har e-fakturering med i alle planer, også gratisplaner med begrænsninger. Sammenlign.
Kan jeg sende en EAN-faktura fra Word eller Excel?
Nej. Word og Excel laver dokumenter, ikke e-fakturaer. Du skal bruge et program eller en tjeneste, der kan sende via Nemhandel.
Hvordan ved jeg, at fakturaen er kommet frem?
Programmet viser normalt status (sendt, leveret eller afvist). Afvises fakturaen, står årsagen typisk i beskeden. Typiske fejl.
Kan jeg sende en kreditnota som EAN-faktura?
Ja. Både faktureringsprogrammer og NemHandel Fakturablanket kan sende kreditnotaer elektronisk.
Jeg har ikke et CVR-nummer – hvad gør jeg?
Fakturablanketten på Virk.dk kan bruges med privat MitID eller MitID Erhverv. Der findes også tjenester, der fakturerer på dine vegne (fx Factofly). Er du i tvivl, så spørg den offentlige kunde, hvordan de vil modtage fakturaen.