Send EAN-faktura gratis
Kort svar
Den officielle løsning uden program er NemHandel Fakturablanket på Virk.dk. Den kan sende fakturaer og kreditnotaer til offentlige myndigheder og institutioner og kræver login med MitID. Derudover har nogle faktureringsprogrammer gratis planer med e-fakturering – med begrænsninger.
1. NemHandel Fakturablanket (Virk.dk)
- Koster ikke noget at bruge.
- Kun til offentlige modtagere.
- Login med privat MitID eller MitID Erhverv.
- Ikke optimeret til små skærme – brug en computer.
- Ingen bogføring, kundekartotek eller automatik.
Officiel kilde
Virk.dk anbefaler at bruge dit digitale bogføringssystem, hvis du har et – men fakturablanketten kan fortsat bruges.
2. Faktureringsprogrammer med gratis planer
- Dinero Starter – Gratis regnskabsprogram med EAN-/e-fakturering inkluderet, så længe omsætningen er under 100.000 kr. ekskl. moms over 12 måneder. Se vilkår
- Billy Free – Gratis plan med e-fakturering markeret som inkluderet; begrænset til 3 fakturaer og 10 udgiftsbilag pr. måned. Se vilkår
Oplysningerne er hentet fra udbydernes egne sider 4. november 2026. Vilkår kan ændre sig – tjek altid udbyderens side.
Hvornår kan det betale sig at betale?
Sender du fakturaer hver måned, eller har du også private kunder, sparer et program typisk tid: kunder og varer gemmes, fakturaer bogføres automatisk, og du kan modtage e-fakturaer. Desuden skal de fleste virksomheder bruge et digitalt bogføringssystem. Sammenlign programmer.
EAN.dk har i øjeblikket ingen kommercielle aftaler med de nævnte udbydere – linkene er almindelige links. Hvis det ændrer sig, markeres links som reklamelinks. Læs mere.